Kaproning

Reglement for kaproning

§ 29. Klubbens øvrige reglement skal altid overholdes.

Materiellet

§ 30. Alt kravelbygget, outrigget materiel må kun benyttes eller udlånes (se § 34) med
kaproningsudvalgets eller bestyrelsens eller klubrepræsentantens tilladelse.
Ovenstående regel gælder også de til kaproning reserverede scullere samt de til
kaproning reserverede årer.

§ 31. Bådene og årene fordeles af træneren sammen med kaproningsudvalget.

§ 32. Kaproningsafdelingen stiller så vidt muligt (jvf. § 31) kravelbygget, outrigget
materiel til rådighed til motionsbrug.
Tilladelse til motionsroning i nævnte både gives af træneren,
kaproningsudvalget eller af et bestyrelsesmedlem.
Tilladelse kan kun gives efter behørig instruktion i outriggerroning.

§ 33. De roere (trænende såvel som motionister) , der benytter det nævnte materiel,
skal til enhver tid efterkomme trænerens eller kaproningsudvalgets instrukser
om rengøring og istandsættelse.

§ 34. Klubbens outriggede materiel og de til kaproning reserverede årer, udlånes
normalt ikke til andre klubber.
Materiellet kan dog udlånes til andre klubber såfremt ganske særlige forhold
taler herfor, og følgende betingelser alle er opfyldt:

a. Klubbens egne sæsontrænende hold ikke skal bruge den pågældende båd.
b. Bestyrelsen godkender udlånet efter indstilling fra kaproningsudvalget.
c. Materiellet udlånes til eet bestemt hold, med mindst eet års erfaring i
outriggerroning, i forbindelse med en regatta.
d. Den låntagne klub skal stille bankgaranti for materiellet.
Beløbets størrelse fastsættes af Aalborg Roklub’s bestyrelse.
e. Den låntagne klub underskriver et lånedokument, hvoraf det bl.a. fremgår, at
den låntagne klub er forpligtiget til at erstatte eventuelle skader.
f. Klubbens repræsentant kan dispensere fra punkterne a, b, c og d i tilfælde af at
en anden klubs materiel bliver skadet i forbindelse med en regatta.
Anmeldelser, holdsætning m.v.

§ 35. DFfR’s kaproningsreglement skal overholdes.

§ 36. Anmeldelser kan kun foretages af træneren sammen med kaproningsudvalget.

§ 37. Holdene sættes af træner.
Kaproningsafdelingen skal altid stræbe efter at danne rene klubhold.
Overtrædelse af reglement

§ 38. Overtrædelse af dette reglement kan straffes med:
a. Udelukkelse fra at benytte kravelbygget, outrigget materiel.
b. Derefter ifølge klubbens vedtægter.